Træningsdag
- Hvornår?
-
25. maj 2008 (søndag) kl. 10:00 til 17:00
- Hvem?
-
Trop
- Hvor?
-
start ved Birkehytten
Turen til Island vil, blandt meget andet, byde på en seks dages vandretur i det Islandske højland. Her skal vi ud og gå mellem lava, gletschere, klipper og storslået natur.
På turen skal vi medbringe alt hvad vi vil få brug for. Det vil altså sige at vi, foruden vores personlige grej, skal medbringe telte, trangiaer, mad mm.
Det betyder at vi hver især kommer til at gå med en del kilo i rygsækken. For at vi alle skal få en god tur, undgå skader mm, er det derfor vigtigt at vi er i træning til denne tur.
Vi har derfor arrangeret nogle træningsture, som en del af optakten til vores Islandstur.
Målet med træningsturene er at få testet rygsække og vandrestøvler, samt at få prøvet hvordan det er at gå med forholdsvis meget vægt på ryggen.
Alle spejdere SKAL deltage på mindst to træningsture – hvoraf en skal være en weekend.
For at vi kan få afprøvet udstyret inden vi tager af sted, er det vigtigt at du medbringer den rygsæk og de vandrestøvler du skal have med til Island.
Vi skal selvfølgelig også have noget vægt i rygsækken. Første træningsdag skal du have en rygsæk der vejer 1/4 af din kropsvægt (eksempel: kropsvægt 60 kg = rygsæk 15 kg)
Sidste træningstur skal du medbringe en rygsæk der vejer 1/3 af din kropsvægt
(eksempel: kropsvægt 60 kg = rygsæk 20 kg)
Har du spørgsmål ang. udstyr, træning, vægt eller andet, så kontakt Morten(22750242 morten@birkegruppen.dk) eller Rie (51222662 rie@birkegruppen.dk)
Medbring
- Madpakke + frugt + chokolade
- 1½ liter vand
- Ekstra sokker, regntøj, varm bluse
- Kompas