Det Danske Spejderkorps, Birkegruppen
» log ind
Til indhold

Adventure Camp 2012

Aldersgruppe: 8-12 år, drenge og piger
Dato: Uge 28, mandag 9. juli - fredag 13. juli
Vi har i år plads til 100 deltagere.

Kontakt: camp@birkegruppen.dk

Hvor? Birkegruppens hytte på Karpevænget 5, 3460 Birkerød

Adventure Camp er en af sommerferieaktiviteterne i Rudersdal Kommune. Tilbuddet er for alle 8-12 årige børn, og foregår i år i uge 28. Her på siden kan du læse mere om hvilke former for aktiviteter vi tilbyder, praktisk information, tilmelding mv.

Tilmeldingen åbner 23. maj kl. 18.00.

Tilmeld dig Adventure Camp 2012

Deltagerbrev og oplysningsseddel kan findes her

Vi vil have fokus på sammenhold, derfor får børnene mulighed for at samarbejde i både små og større grupper. Der bliver rig mulighed for at lære nye børn at kende og på den måde skabe sammenhold og knytte nye venskaber.

Spejderhytten på Karpevænget 5 er vores faste base, hvor vi mødes hver morgen og slutter hver eftermiddag. Naturen er dog rammen om langt de fleste af vores aktiviteter. Vi bruger plænen og søen ved hytten, Birkerød by og Rude Skov. Gennem udendørs aktiviteter håber vi på, at kunne give børnene et nyt og udvidet syn på naturen, samt indvie dem i dens mange muligheder.

Børnene udforsker deres egne grænser gennem oplevelser og friluftsliv, og nogle gange flyttes grænserne. Nye, spændende aktiviteter giver mulighed for at få erfaringer med hjem i rygsækken.